gentagelsens alfabet

Er et tredelt værk om liv - kærlighed - død. Det består af tre rum, alle mørklagte. I det første rum hænger "Lysets tøven", et poetisk udsagn i hvid neon. En art sproglig ready-made, ordene er lånt fra den danske astronom Ole Rømer, der som den første opdagede, at lys bevæger sig.

Inde bagved, i et rum som er afskærmet fra de to andre med et mørkt forhæng, kan man høre lyden af min stemme, der oplæser navne. Det er "2739 af de i verdenskrigen faldne". En oplæsning af navnene på de 2739 danske soldater, der blev tvunget til at kæmpe for fjenden under 1. Verdenskrig. Navnet på soldaten, hans fødested og dødssted.

I vinduesglassene, der alle er sværtede sorte, er indridset pigenavne. Det eneste lys i rummet er det lys, der trænger ind gennem pigenavnene.
Det tredje rum består af digtet "Jorden bærer dit aftryk" i rød neon.
Ved at tale om fraværet åbner der sig nye og overvældende perspektiver. Fraværet kan tale om sig selv, men også om det, der er fraværende. Oplevelsen af dette fravær er kun muligt gennem oplevelsen af det totale nærvær - livet.
I dette modsætningsforhold mellem lys og mørke - mellem køn, kærlighed, historie, sorg, fravær, muligheder, liv og død opstår håbet.