> enegang <

> ene gang <

om > ene gang <
af Astrid Gjesing

Første gang jeg vandrede i parken ved Sophienholm, gik jeg gennem Pyrmonteralléen, gennem en lille udvækst af skoven ned til søen og videre langs søen. Jeg standsede foran en meget stejl, smal, buet trappe, den førte mit blik op til et forunderligt, gråt træhus.
Det var en svimlende opstigen på sneglatte trin, og jeg endte med næsen trykket flad mod ruden ind til et tyst, tomt rum.
Næste gang var lyset grønt og trinene lette. Tredje gang dækkede isen søen, og nu kunne jeg lykkelig sætte nøglen i døren til træhuset. Jeg åbnede ind til spindelvæv, døde hvepse, døgnfluer og en mumificeret flagermus, åbnede døren til det store rum, gik igennem det, åbnede den sidste dør og lukkede den.
Og pludselig lever rummet, runger og vibrerer, toner mørkt, tynder ud og ud. Efterklangen fortsætter.
Jeg åbner og lukker og åbner og lukker, lyden blander sig med sine ekkoer, og jeg klapper og tramper og synger med.

> ene gang < er en audiowalk, et lydværk skabt specielt til vandring i parken ved Sophienholm; det afsluttes med en lydinstallation inde i Norske Hus. Værket er skabt i samarbejde med komponist Birgitte Alsted.

Norske Hus ligger og skuer fra sin høje placering i parken ud over Bagsværd Sø. Stedet er i den romantiske have et sted for udlængsel og også udtryk for det sublime. Ordet sublim havde en anden betydning dengang, nærmest synonymt med det engelske gothic, hvilket vil sige skræmmende, overraskende farligt. Et sublimt sted gav et gys.
Denne lydvandring gennem parken er inspireret af stedets historie og natur. Den bygger på ideen om den ideelle vandring i den romantiske have, her tilføjet skrift og lyd.

Værket tager udgangspunkt i Friederike Bruns liv og virke omkring 1800 tallet som digter og skaber af kultursaloner, og i hendes liv som kvinde, søster, hustru, mor, rejsende og sjæleveninde med samtidige digtere og andre store kulturpersonligheder, blandt andre Goethe og Caroline v. Humboldt.
Friederike Brun var en kvinde, der for to hundrede år siden havde den lykke at blive både en læst og anerkendt forfatterinde. Hun fik udgivet 20 værker på tysk. Trods tidens kvindeundertrykkelse kom hun i lange perioder vidt omkring i Europa, hvor hun færdedes i mange forskellige intellektuelle kredse.
I 1810 fik hun stillet et ultimatum af sin mand. Enten fik hun en lille pension og kunne blive i udlandet, dog uden at kunne se sin yngste yndlingsdatter Ida, eller også kom hun hjem. Friederike Brun valgte at ophøre med at rejse. I stedet skabte hun saloner for danske og udenlandske digtere, kunstnere, komponister og videnskabsmænd.

Teksten i > ene gang < er samplet, det vil sige, den er klippet fra andres tekster og bearbejdet. Denne form er kritisk undersøgende og fragmenterende, og den sætter spørgsmålstegn ved begrebet ”den originale tekst”.
Lyddelen er komponeret af oplæsning af teksten, klip af sang og klaver med tekst fra digte af Friederike Brun med musik af J. A. P. Schultz og reallyde fra stedet, alt er elektronisk bearbejdet.
Også Friederike Bruns kærlighed til musik og hendes tragiske, svære tunghørhed spiller en rolle for forløbet.

> ene gang < forholder sig til den omliggende natur/kultur, som filtreres og bearbejdes gennem et samtidskunstnerisk blik.
Da naturen/årstiderne spiller en væsentlig rolle for oplevelsen af værket, er der valgt et helt års visning.