Noter til ensomhed

Noter til ensomhed

Koncept
Undersøgelsesfeltet er ensomhed, den eksistentielle ensomhed. Gennem filosofiske, psykologiske, litterære og sociologiske læsninger og samtaler har jeg forsøgt at kortlægge, hvad ensomhed rummer: meningsløshed, forladthed – forstået som at være forladt både af andre, men også af sig selv - et selvtab, hjemløshed, glemsel og et manglende mod eller en reduceret evne til at gribe livet.

Det er forestillingen om, at ensomhed er et fællesmenneskeligt grundvilkår, som vi fødes ind i, og i den anden ende af livet er ensomhedens ultimative fremtrædelsesform: døden. Hvordan forholder det nutidige menneske sig til det vilkår?
Vi kan vælge at være alene, men ikke vælge at være ensomme. Vi er valgt af ensomheden, og den er den enkeltes personlige oplevelser af betingelserne, en indre foreteelse.

Forsøger man at undvige/holde ensomheden på afstand i en tid, hvor mange fællesskaber er opløst, og samtale om ensomhed nærmest er umulig eller overladt til små rum (psykiaterens eller præstens), fordi tiden hylder det ene-stående individ, hvor man fint kan være alene, men hvor ensomhed er symptom på fiasko. Hvor opgør med ensomhed er et individuelt, privat projekt – et mål for hvordan vi lykkes i tilværelsen i dag, hvor vi suverænt selv designer vores liv og udfordringer, hvor troen på det totale frie valg måske har sejret os ihjel, og ethvert tegn på ensomhed er et bevis på vores manglende kontrol over tilværelsen.

Men ensomheden forsvinder ikke, den skifter måske ansigt; og hvis den mister sit navn, mister vi også indsigt i et af de styrende vilkår i vores liv.
Eller kan man tage ensomheden på sig? Og hvad implicerer det? Ens eget andet? Den anden? En tro og/eller viljeshandling rettet mod andre? Medleven? At give og modtage? Sproget som forbinder? En mulighed for handling og udveksling.

Er der i mennesket en længsel efter ensomheden og samtidig en længsel efter fællesskab, mennesker og liv? Handler det om ikke at bekæmpe ensomheden, men at samarbejde ensomhed og fællesskab, hvor de ikke er hinandens modsætning, men hinandens forudsætning?

Installation
> noter til ensomhed < er en stedsspecifik, interaktiv, visuel og auditiv installation til Kvindemuseets kunstudstillingsrum. Udstillingen åbnede den 10. januar 2008 og slutter den 30. marts.

Stedet
Jeg har valgt at skabe denne installation specifikt til Kvindemuseet for i denne kvindehistoriske kontekst også at fokusere på mulige krydsfelter mellem det alment menneskelige – ensomhed og feminine ”rum”. Rum skal her forstås bredt indeholdende bl.a. sprog, krop, lyd, billeder, relationer, aktioner.

Udstillingsrummet er et rigtigt loft, et langstrakt rum med spær, skunke, skråvægge, små vinduer – gemmesteder og forsvindingspunkter. Udfordringen er bl.a. at inddrage hele rummet – fysisk, mentalt og symbolsk i temaet ensomhed. Forestillingen om loft er i jungiansk tydning bevidstheden, derfor også sproget.

Visuelt
Installationen består visuelt af tre dele.
Den første del består af hvide lommetørklæder håndbroderet med ord eller tekster indsat i konteksten: ensomhed. Teksterne undersøger, afgrænser og indkredser dette menneskelige livsvilkår. Det er poetiske, flertydige tekster, der er udsprunget af mine undersøgelser, og som dels er egne tekster, dels samplede.

Tekster som spørgende og afprøvende noter hentet fra hverdagen, litteraturen, filosofien, religioner. ”nuets skygge”, ”ordenes sidste landsby”, ”det du siger, er du selv”, ”the meaning is the use”, ”uden ophør i alle retninger” er eksempler på de 107 noter.
Disse noter er fastholdt gennem processen: håndbroderi på et fysisk, sanseligt materiale: lommetørklæder. At brodere er nærværskrævende og betragtes af de fleste som en total unyttig og tidsforbrugende handling. Det trækker linier til Kvindemuseet og til den feminine historie. Det feminine som bindeled til den anden.

På samme måde lommetørklæderne med deres betydning af kvindeligt og af tid fra dengang den for kvinder af borgerskabet var uendelig. Og med sorg som uomgængelig og synlig.
Jeg har valgt at brodere med stikkesting, som er en meget enkel form for broderi. Ikke et fint, færdigt, perfekt broderi, men mere som en tøvende, usikker famlen sig frem.

Disse lommetørklæder hænger enkeltvis frit bevægelige i øjenhøjde og deres overkant skaber en samlende horisontlinie i rummet, samtidig med at de slører det, og de hænger så tæt, at man kun med stor opmærksomhed kan bevæge sig rundt.


I den afgrænsede del af loftet har jeg skabt som et rum i rummet et ophængt spiralformet, trekantet rum på 230 cm i højden og sider på 300 x 350 x 250 cm. Et rum fysisk og psykisk af lommetørklæder som cyklisk, komprimeret tid.

Der er en smal åbning, så publikum kan gå ind i rummet, der består af én side med gamle, hvide damelommetørklæder med kniplede, orkerede eller hæklede kanter og broderier. Hvor mange dage, uger, måneder og år er der ikke brugt på disse feminine, intime og personlige genstande. 40 kvinder har bl.a. doneret 341 af disse lommetørklæder.

Den anden side af trekantrummet er skabt af nye, hvide damelommetørklæder håndbroderet med sorte, hvide og farvede tårer. (Da prins Albert døde, beordrede dronning Victoria alle lommetørklæder på Buckingham Palace broderet med sorte og hvide tårer).
Den tredje side består af et væv af brugte, sammensyede herre-, dame- og børnelommetørklæder, hvorpå jeg er startet med at brodere ALT FORLADT.
Dette flertydige udsagn fortsætter jeg med at brodere på.

Interaktiv
Den tredje visuelle del er interaktiv. Jeg har ønsket at skabe et åbent værk, som agerer i et relationelt, men uforudsigeligt felt. Jeg har villet inddrage processen og involvere publikum. (Det skal være en videreførelse af mit vellykkede eksperiment under installationen forvandlingens mulighed på KunstCentret Silkeborg Bad i 2004, hvor over 200 mennesker deltog).

Jeg inviterede publikum til at brodere på andre af de gamle, hvide damelommetørklæder, som jeg havde fået doneret. Man kunne sætte sig ved et stort bord - alene eller sammen og lytte og sy. Og publikum tog opfordringen til sig.
217 bidrag blev broderet i løbet af udstillingen.

Lyd.

Komponisten Sisse Schilling, som jeg har samarbejdet med om lyd-noterne, skriver: ”Der er ni lyd-noter, der tidsmæssigt spænder fra ca. 30 sekunder og til lidt over 6 minutter og med 1 minuts pause mellem. Det er elektroakustiske kompositioner, hvor hovedelementet er sproget, enten som en hel, afsluttet sætning eller som enkeltstående ord fra de tekstlige noter til ensomhed. Endelig er et par af dem hvad man kunne kalde rene "klang-noter", baseret på vokaler eller andre stemmeudtryk.
Jeg har optaget Astrids stemme og tale, så grundlaget er altså hendes stemme, hendes sprog og hendes udtryk. Der findes ikke andre lyde i lyd-noterne.

I den videre kompositoriske proces fandt jeg det af største vigtighed at fokus forblev rettet mod sprog og stemme. Samtidig skulle der også ske en art bevægelse, eller rettere, lyd-noterne skulle fungere som stationer eller elementer i installationens helhed. De enkelte lyd-noter har fået deres egen afsluttede karakter. Mit udgangspunkt er den klassiske musik, så formsproget er et musisk-stilistisk formsprog. Det samlede resultat er en helhed, bundet sammen af det klingende materiale – én og samme stemme.”

Disse lyd-noter både inddrager og udspænder rummet og temaet, og skaber dermed en vekselvirkning mellem det umiddelbart sansede og teksternes mere reflekterende karakter.

Foredrag
I tilknytning til udstillingen har jeg i samarbejde med Kvindemuseet og Folkeuniversitetet arrangeret en foredragsrække med fire vinkler på temaet ensomhed:
Den 13. februar > noter til ensomhed < introduktion ved mig.
Den 20. februar ”Fællesskab og ensomhed” præst Marianne Bach, uddannelsesleder på Sankt Lukasstiftelsen.
Den 27. februar ”Litteratur og ensomhed” forfatter Pia Juul.
Den 5. marts ”Køn og ensomhed” psykiater og lektor Birgit Petersson, Afd. for Medicinsk Kvinde- og kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Bog og cd
I forbindelse med foredragsrækken udkommer bogen Lysets tøven - noter til ensomhed. Bogen er på 60 sider og indeholder fotos fra installationen og andre hovedværker.
Den rummer følgende tekster: > noter til ensomhed < af Ditte Maria Bangsund-Pedersen, stud.cand.mag i Kunsthistorie og Æstetik og Kultur; Broderede > noter til ensomhed < og Måne Hav Sten af Astrid Gjesing; møde sted af Iben From, direktør for KunstCentret Silkeborg Bad; Irmahønens poetik & fuglenes alfabet af Mathias Kokholm, bachelor i Nordisk Sprog & Litteratur og Kunsthistorie, litteraturformidler og forlægger; Kvinder i ensomhed af Merete Ipsen, leder af Kvindemuseet.
Med bogen følger en cd med lyd-noterne.

Samarbejdspartnere
Mine samarbejdspartnere til dette projekt er Kvindemuseet, herunder Folkeuniversitetet, komponist Sisse Schilling, DIEM - Dansk Institut for Elektronisk Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium og lydtekniker Morten Elkjær fra DIEM.

(Fotodokumentation: Gert Skærlund Andersen)

> Noter til ensomhed < af Ditte Maria Bangsund-Pedersen
Broderede > noter til ensomhed < af Astrid Gjesing
"kvinder i ensomhed" af Merete Ipsen