Ida Auken, cand. theol. og medlem af Folketinget for SF, har et håb om en grøn revolu-tion. Hun hilser derfor
finans-krisen velkommen som en anledning til at tænke nyt og visionært og gøre tingene på en anden måde til gavn for både økonomien og miljøet.
Ida Auken har en vision for en ikke så fjern fremtid. Hun bruger København som eksempel, men den gælder i princippet
hele Danmark:
Alt byggeri er blevet energi-renoveret. Byen er selvforsynende med energi i form af vindmøller ude i havet, jordvarme
og solceller. Om natten står elbiler til genopladning og kommer på den måde til at fungere som batterier for den vindmøllestrøm, der produceres om natten. Når børnene er kørt i daginstitution, og man er kommet på arbejde, plugges
bilen ind i en modtager, så den opladede strøm kan sælges tilbage til elnettet i de timer, hvor belastningen er
størst. Undervejs har man beregnet, hvor meget el man selv skal bruge for efter arbejde at kunne hente børn og køre
i supermarkedet.
- Det er ikke science fiction, det kan sagtens lade sig gøre, siger hun.
Der er mere: Vi har valgt at spise som italienerne, det vil sige ikke så meget rødt kød, men masser af grønsager,
kylling og fisk. Vi tager toget på ferie i Europa. Og konferencer og møder kan i vid udstrækning holdes på nettet
for at spare på rejseriet. Når vi skal flyve oversøisk, kan det ske via luftskibe a la zeppelinere. Det tager
længere tid, men den kan vi så bruge på at få en drink og hilse på med-passagererne.
- Det sidste er nok lidt mere science fiction-agtigt, men jeg tror virkelig, at tiden er inde til at tænke nyt og
gøre tingene på en anden måde. Det har finanskrisen åbnet op for. Der er igen blevet plads til visionær politik. Jeg
er godt klar over, at det her ikke sker i morgen, men det er vigtigt at holde perspektivet på det lange sigt, siger Ida Auken.
Hun drejer om hjørnet på cykel samtidig med min ankomst. Hun vinker og ser frisk og glad ud lige som på valgaftenen i november 2007, hvor tv-kameraer fulgte hende på cykel fra Frederiksberg, hvor hun bor, og ind til Socialistisk Folke-partis fest i det indre København, hvor et flot valgresultat blev fejret. Blandt de nyvalgte
folketings-medlemmer var den nu 30-årige cand.theol. Ida Auken, der siden har varetaget posten som SF's miljøordfører
og desuden er medlem af Folketingets Udvalg for Miljø- og Planlægning, Energiudvalget og Kulturudvalget.
Hun har til interviewet lånt sine forældres hus på en villavej i Valby, hendes barndomshjem, hvor hun er vokset op
med to søskende, fordi dagens næste aftale med TV2/Lorry er i nærheden. |
|
Hendes mor, Margrethe Auken, er i
Bruxelles, hvor hun sidder i Europa-Parlamentet for SF, men hendes far, litteraten Erik A. Nielsen, er hjemme og
sørger for te til datteren og kaffe til gæsten. Bænket ved spisebordet i stuen spørger jeg Ida Auken:
Har du noget håb for, hvordan der ser ud på den anden side af den igangværende økonomiske krise?
- Man kan ikke være i politik, hvis ikke man har håb, så kan man lige så godt kapitulere. Så ja, jeg har håb. Det er
knyttet sammen med den anden store krise, klimakrisen. Finanskrisen giver mulighed for at løse flere kriser på én
gang. Vi har haft en tid, hvor det nærmest ikke var muligt at mene, at verden kunne køre på en anden måde. Mente man
noget andet end de borgerlige magthavere, blev man kaldt for blødsøden, pladderhumanist og halalhippie.
- Nu, hvor krisen har ramt, må vi finde på noget andet end at genopvække et lig. Den form for kapitalisme, vi har
set de seneste 20-30 år, ligger i respirator, og den neoliberalistiske idé om, at markedet kan selv, er død.
Finanskrisen er historien om, hvordan markedet mistede kon-takten med virkeligheden. Hus-priserne og aktiepriserne
nåede helt urealistiske højder. Den historie må vi ikke gentage i forhold til en anden side af virkeligheden, nemlig
for-holdet til naturen. Sagen er jo, at vi har begrænsede mængder olie, gas og mineraler. Det er, som om vi har
glemt, at vores moderne livsstil er helt og aldeles afhængig af natur-ressourcerne. Det må vi forholde os til som
politikere, fordi det er de barske realiteter. De, der tror, at vi kan fortsætte som nu, er de rigtige naivister,
hvis vi endelig skal kalde hinanden for sådan noget.
- Krisen er befriende på et punkt. Den har bragt politikken tilbage. Nu kan folk pludselig se, at de borgerlige og
oppositionen vil løse krisen på to forskellige måder. De borgerlige vil have hjulene i gang igen og fortsætte med den tænkning, der skabte problemet, mens oppositionen siger: Nej, vi må have en bedre model, der tager højde for, at
klimakrisen er lige om hjørnet. Vi må også tage højde for, at markedet ikke er socialt, det må styres derhen, hvor
vi vil have det. Når man laver store hjælpepakker for at afbøde finanskrisen, skal de være virkelig målrettede, så
de også kan løse klima-problemerne. Det vil sige, at vi hovedsagelig skal investere i offentlig transport,
infrastruktur, energirenovering, vedvarende energi og grønne teknologier.
- Vi skal revolutionere vores tænkning og lave en grøn revolution, hvis vi skal være bæredygtige og ned på, at hver
dansker udleder en til to ton CO2 om året. I dag bruger vi hver især 10 ton CO2. Som politiker vil jeg gerne være med til at vise, at vi kan leve på en anderledes måde, og at det ikke nødvendigvis bliver et dårligere liv, siger
Ida Auken.
|
|
Hun har netop selv fyret en ordentligt kvote C02 af. Sådan cirka fire-fem ton, som det koster at flyve til USA. For
når dette læses, er hun i New York. Hun har taget orlov fra Folketinget for at følge med sin mand, Bent Meier
Sørensen, der er lektor på Copenhagen Business School, og som i fire måneder skal arbejde på Columbia University.
Hun har også selv et projekt.
- Jeg vil følge, hvad der sker mellem præsident Barack Obamas indsættelse og frem til klima-topmødet i København til
december omkring grønne teknologier, klimapolitik og vedvarende energi. Jeg skal møde en masse spændende mennesker,
deriblandt klimaforskeren James Hanson fra NASA samt flere arkitekter, der arbejder med bæredygtige byer. Jeg skal
også lige have hovedet op af andedammen. Verden er andet end dansk politik. Jeg vil gerne tænke mig om. Er det det
rigtige, jeg gør? Jeg har fået rutinerne som folketingsmedlem på plads, og så er det sundt at finde ud af, om
tingene kan gøres på en anden måde.
Ida Auken går også og brygger på en lille klimabog, som hun kalder det.
- Den skal være lidt let i tonen. En personlig bog om, hvorfor klima-forandringerne er det første, jeg tænker på, når
jeg vågner om morgenen, og det sidste, inden jeg går i seng. Der er et dilemma ved at være en moderne kvinde, der godt kan lide at læse dameblade og købe nye sko samtidig med, at man er klar over, at det er en livsstil, der
karam-bolerer med naturens grænser og de kommende generationers muligheder.
- Det er noget, jeg helt personligt slås med. Jeg synes på en måde, at jeg næsten lever et skizofrent liv. Jo mere
jeg læser om, hvad forskerne siger om CO2 og følgevirkningerne for klimaet, jo mere kan jeg godt se, at det ikke
harmonerer med den måde, som vi/jeg lever på. I New York bor en mand, der bliver kaldt for "No Impact man", som forsøger at leve CO2-neutralt. Han tænder ikke lys i sin lejlighed, bruger ikke elevatoren i bygningen og går til
fods på arbejde. Men jeg tror ikke, at det er nok at ændre på sin egen adfærd, samfundet skal også ændres. Ellers
bliver man et omvandrende freakshow, og det batter heller ikke særlig meget.
- Jeg skal ikke være en Moder Theresa på miljøets vegne, jeg vil hellere være en Madeleine Albright, den tidligere
amerikanske udenrigsminister, der er med til at ændre på strukturer og samtidig opfører mig ordentligt. Jeg bruger elsparepærer, vasker koldtvandsvaske, køber CO2-kvoter, når jeg skal ud at flyve, og har ikke bil. Ikke for at virke
frelst, men for at kunne holde mig selv ud.
Tror du, at befolkningen er med på at ændre på de dårlige miljøvaner?
- Ikke før det har været til debat et
|
|
stykke tid. Man skal kunne se det for sig. Der er jo sket vilde ting, siden
finans-krisen bragede løs i september sidste år. Det er som en ny 11. september, der er ved at vende op og ned på
værdierne og hvem, der sidder på flæsket, og hvem, der er de gode børn i klassen, og hvem, der ikke er.
- På en måde er finanskrisen kommet som en befrielse. Det er, som om der er sket noget i samfundet, sådan at det
ikke længere er rigdom og fantastiske samtalekøkkener, vi stræber efter. Men de nye værdier, vi skal forsøge
at
finde frem som omtanke og ny åndelighed, kan lynhurtigt markeds-gøres og blive den ufede form for værdier. De kan
blive til varer og til salg, alt det, der hørte tiden med statussymboler til.
- Derfor er der brug for kritik, så vi ikke gentager fortidens fejl. Når vi er kommet igennem krisen, skal vi ikke gøre det samme som før. Når tingene begynder at køre godt igen, skal vi huske, hvad der skete, da alt blev til
varer, penge, tom vækst, og at vi bare ville have mere og mere.
Hvor optimistisk er du med hensyn til fremtiden?
- Det er en kristen pligt at være optimistisk. Jeg tror, at det kan gå rigtig stærkt med at få en grøn revolution,
hvis vi ellers kan få gang i den. Så vil vi sidde om 20 år og kigge tilbage og sige: Hold da op, hvor gjorde vi
tingene på en dum måde dengang! Men der må ikke gå moralisering i miljødebatten. Det er ødelæggende, for hvis der er
noget, der sætter folk i stå, er det skyld- og skamfølelse. Derfor er vi nødt til at tale om alt det, vi kan gøre,
og som Obama sige: Yes we can! Det er også derfor, jeg synes, det er sjovt at tale om elbiler, intelligent el og luftskibe.
- Klimaet må heller ikke blive en religion, fordi de rigtige religioner er bedre end erstatningsreligioner. I
kristendommen er der tilgivelse, det er der ikke i klima-sammenhæng. Derfor må vi omgås det med ansvarlighed og åbne
øjne og ikke sidde og vente på en indgribende magt. Der er kontant afregning ved kasse et. Religionskritik er vigtigt for at få en sand religion, og på samme måde er kritik af alt det, der ligner pseudoreligion, vigtig.
Klimaet må ikke gå hen og blive en pseudoreligion, siger Ida Auken og tilføjer:
- Det må ikke blive solceller for solcellernes skyld, men fordi det er det smarteste. |
