> er på vej< udsmykning af cykel – og gangtunnel ved Læssøes Gades Skole, sammen med Street artists Mie Jacobsen, Andrea Momme og Christoffer Bukh. For Aarhus kommune. 2022

> er på vej <

Tunnelen er blevet beriget med det multidisciplinære værk "Er På Vej" af @astridgjesing, @mietegner, @andreamomme og @bukhie_dk i samarbejde med et stort hold elever fra modtagerklasser på Læssøesgades Skole.

Gennem længere tid har det været et stort ønske fra borgere og fællesråd, at få gjort tunnelen mere rar at bevæge sig igennem. Sætningen "Er På Vej" er fysisk manifesteret, gennem to neonskilte i grønfarvet neon, placeret i tunnelens ind / udgange. Disse kalder gående trafikanter til sig, som bliver nærmest omfavnet af yderligere belysning i tunnelens loft. Endeligt er en nyrenoveret LED-version af et gammelt, klassisk "Københavnerarmatur" installeret i tunnelens midteråbning.

I et samspil med lyset i tunnelen, springer de malede farveflader og motiver ind og ud af kaklerne, i dialog med historiens grafitti, som forbliver stort set bevaret. Projektet forholder sig dermed til det eksisterende, på vej mod noget nyt og lysere, i dialog med det omkringliggende.” Af projectmanager Thomas Mee, ”Lys På Aarhus”.

The website is supported by Design & programming: Anders Visti