NYT LYS 3

Gruppeudstilling, neon ”Lysets tøven” parken ved Sophienholm Kunsthal.

Få steder i hovedstadsområdet føles mørket så intenst som i parken omkring Sophienholm Kunsthal, der for tredje gang præsenterer kunstudstillingen Nyt Lys.
I år skaber seks fremtrædende samtidskunstnere, der alle arbejder med lys som medie, hver deres lys i mørket omkring Sophienholm. Som gæst i parken inviteres du til at gå på opdagelsesrejse og opsøge værkerne, der er fordelt i parkens mange afkroge, grotter og bygninger. Neon-poesiens grand old lady Astrid Gjesings Rømer-referencer i lys lue:

”Lysets tøven”
Ole Rømer (1644 - 1710) var dansk astronom, ingeniør og politidirektør. I 1675 påviste Rømer – som den første – at lyset ikke som hidtil formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed. Han kaldte det Lysets tøven.

Dette naturvidenskabelige udsagn rummer en ufrivillig poetisk/filosofisk dimension, som har inspireret mig til at arbejde kunstnerisk med det ved at skabe teksten i hvid neon.

Et ufatteligt udsagn, der forbinder naturvidenskab og kunst, teori med viden, og som grundet sin fysiske størrelse - 27 x 175 cm - er et intimt og overraskende værk, der giver anledning til mangfoldige tolkninger.

I en folder, som man kan finde på stedet skriver:
Værket, der gemmer sig i grotten nede ved vandet, er et af kunstneren Astrid Gjesings markante lyrikinstallationer – poesi bøjet i neon! Lysværkets budskab antyder en næsten selvbevidst refleksion over sin egen eksistens som lysende kunst. Men det er også et udsagn, der rammen os helt intuitivt. Vi kender det godt: fornemmelsen af, at lyset trænger sig frem mod os, som en solstråle. Men nogle gange tøver den med at trænge igennem til os. Gennem mørket, gennem natten, gennem tågen, gennem bekymringerne, usikkerheden eller fortvivlelsen… ikke mindst om vinteren er det en ganske almenmenneskelig fornemmelse.
Samtidig er udtrykket helt bogstaveligt begrebet for den videnskabelige opdagelse, som den danske astronom Ole Rømer gjorde tilbage i 1600-tallet: At lyset ikke er noget stillestående, men at det bevæger sig med hastighed. En videnskabelig opdagelse som fysikken som videnskab senere har bygget på. Som Niels Bohr sagde, er det poetiske sprog ofte den mest præcise måde at beskrive naturvidenskabelig virkelighed.

The website is supported by Design & programming: Anders Visti