Jorden bærer dit aftryk
’Jorden bærer dit aftryk’ er et permanent tredelt lys- og lydværk opsat på Kirkens Korshærs døgnvarmestue ved Klostertorv, på medborgerhuset ”Omdrejningspunktet” på Rundhøj Torv og på lokalcenter Rosenbakken i Skødstrup. I samarbejde med komponist Sofie Birch og det kommunale innovationsprojekt ”Lys på Aarhus”. 2019.
Det er lokale borgere fra disse tre områder, der mødes til de workshops, der danner grundlag for lyddelen af værket, og dermed får forskellige borgere mulighed for at bidrage til lydværket. Lydkunstværket er tilgængeligt digitalt via skiltning på de enkelte steder, samt på aarhus.dk/lyspaaaarhus/jbda, hvor man også kan læse nærmere om projektet.