astrid gjesing

NAT LYS

Det Hvide Fyr, Skagen, 2000.

NAT LYS er et tredelt poesiværk skabt specielt til Det Hvide Fyr i Skagen. Værket tager udgangspunkt i naturen, lyset, fyret og floraen og forener disse gennem lys, lyd og skrift. Det er for mig som lyriker fascinerende at arbejde stedsspecifikt, men også at bygge videre på mine erfaringer med digte som lys og lyd og med digte i det offentlige rum.

Det Hvide Fyr
Dette fyrtårn blev opført i 1747, og der blev dengang fyret med stenkul. I 1835 blev fyret forhøjet og omdannet til lampefyr, senere blev det signalstation. I 1960 blev tårnet restaureret, og i 1991 overdrog Farvandsdirektoratet brugsretten til Skagen Kunstforening.
NAT LYS er arrangeret af Skagen Kunstforening og støttet af 50 lokale sponsorer. Det kunne opleves fra Sct. Hans og resten af sommeren 2000.

NAT LYS - del I
Min udfordring er at genskabe Det Hvide Fyr som et lyd - og lysfyr. NAT LYS - del I er lyssiden med 4 digte i neon, som opsættes øverst på de 4 rette sider af fyret. Denne del af værket er tændt fra solnedgang til solopgang.

Idéovervejelser
At gengive Det Hvide Fyr sit lys i en nutidig, kunstnerisk form, samt at undersøge forholdet mellem det menneskeskabte lys - neon - og naturens eget lys.
Jeg vil undersøge, hvad der sker med digtene, og hvad der sker med stedet i mødet, derude hvor folk færdes, folk, der måske ikke er vant til at læse digte - og dermed skabe nye muligheder for oplevelse af digte, natur og neon.

De 4 elementer
Jeg har arbejdet med de fire elementer - jord, vand, luft og ild. Jeg har valgt at arbejde med en meget stram, kort form - en art "jysk haiku" - som egner sig til neon.

Elementet vand i grøn neon:

Af vand er du kommet

Elementet jord i rød neon:

Jorden bærer dit aftryk

Elementet luft i blå neon:

Fuglenes alfabet

Elementet ild i hvid neon:

Lysets tøven

Til denne visning på Det Hvide Fyr i Skagen har jeg skabt det 4. digt. Ordene er lånt fra den berømte danske astronom Ole Rømer, der som den første opdagede, at lyset bevæger sig. De tre øvrige digte stammer fra "nat tegn"-serien.

Lys/mørke
Leksikal definition: "Lys - om den indflydelse, naturkraft, der udgår fra visse legemer..."
I dag hersker vi over lyset, men er ofre for vores egne drømme.
Vi ser tre verdener - natten, dagen og natten inde i natten.
I mørket skinner lyset - i lyset lever mørket.
Det handler ikke om at bekæmpe mørket, men at samarbejde lys og mørke, hvor de ikke er hinandens modsætninger, men hinandens forstærkere - tilsammen den helhed som kun en sammensmeltning kan give.
Kaste lys over skriften - oplyse.

Skrift/neon
" I begyndelsen var Ordet...
Arbejde i det modsætningsfyldte rum mellem "bøjet i neon" og poesi.
Skriftens mentale landskabsrum i sammenstilling med det fysiske, offentlige rum.
At give lyset mæle.
Det er mere end lys, det er skriften i al sin poetiske enkelhed.
Skrift som billede - billede som lys - lys som farve.
Digte som fysisk form - neonrør.
Afsøge rummet med skriften.
Opleve digte i en fysisk kontekst.
Neonrøret er et skrøbeligt materiale.
At tilføje farve er at udvide digtets betydning.
Mødet mellem det ydre og det indre syn.
Ord kan sætte grænser for vores tanker - sansninger og følelser sprænger disse grænser.

NAT LYS - del II
Er min oplæsning af 4.000 danske blomsternavne. Denne læsning afspilles kontinuerligt inde i Det Hvide Fyr og tager sit udgangspunkt i en genskabelse af fyret som et lydfyr, nu som et meditativt rum, hvor rummets historie sammen med blomstens vækst skaber et mødested mellem jord og himmel.

Lyt til lydværket: version 1 (96 kbit -& 1,87 mb)

Blomsterlyd
Lyden af blomst er jordens, regnens og solens lyde, tidens rytme og puls.
Blomstens lyd er duftenes hukommelse, farvernes klangbilleder.
Lyden af blomst er åndedragets gentagne besværgelse, tidens modlyd, enkelthedens kompleksitet, mangfoldighedens svingninger, jordens resonans.
Blomstens lyd er cyklisk tid, ekkoer af forskudte rum.
Blomstens lyd er tidens flygtighed.
Blomstens lyd er stilhedens tale, rummets lytten, menneskets klangbund.
Blomstens lyd er tredjedagens skabende gentagelse. Dens lyd er vækst og håb, dens tid er gentagelsens spiral.
Blomstens lyd er forvandlingens kraft og gåde.

Stemmen
At bruge den mest grundlæggende lydgiver: stemmen - min stemme. Stemmen som det oprindeligste, det nærmeste, det for mennesket unikke, det autentiske, det enkleste og mest raffinerede.
Min stemme i sin mest elementære form: tale.
Tale som et øjeblik, et nu i al dets flygtighed og forfinelse, som hele tiden er og forsvinder og kommer igen i sin egen væren; lyde som lag, der konstant transformeres og opløses.
Stemmens sanselighed, poesi, intonation, rytme, puls; stemmens klange, klangbilleder - bløde, mørke - umiddelbar oplevelse.

Blomsternavne
At tale er at give liv, at give liv er at forbinde mennesker. At vælge blomsternavne er på én gang at vise: mangfoldighed og poetisk rigdom - som de færreste i dag kender andet end brudstykker af - at gøre en verden tilgængelig i lydbilleder, at vise en sproglig rigdom fra den højeste litterære form til den mest folkelige tradition.
Udgangspunktet er Johan Langes bog "Ordbog over Danmarks Plantenavne" fra 1961 og med tillæg fra 1992, ordbogen er skabt bl.a. på grundlag af Axel Langes håndskrevne seddelkartotek over litterære og folkelige navne indsamlet fra 1920-35 omfattende ca. 35.000 sedler, som siden er blevet udvidet væsentligt.
Jeg har udvalgt ca. 4.000 blomsternavne, således at jeg for hvert latinsk navn har valgt ét dansk navn. Det er navne som: Aften-Pragtstjerne, Bittersød Natskygge, Jomfru Marie Sengehalm, Fedtengel, Brokurt... og Natlys

NAT LYS - del III
Den tredje del af NAT LYS er af mere direkte visuel art: stedets blomsternavne sandblæst på glasplader. Disse ophænges i de trange, kalkede rum. Teksterne skabes som naturens - vindens og sandets "aftryk" i glasset. De vil sammen med lyden af en uendelig strøm af blomsternavne i dette fyrtårn danne overraskende poetiske rum.
Denne del kalder jeg for SAND SKRIFT. Det er navne på bl.a. lokalt forekommende blomster sandblæst i glasplader og ophængt inde i Det Hvide Fyr, således at blomsternavnene ses på baggrund af det konstant skiftende lys udenfor fyret eller som skyggeskrift på væggenes tykke kalk.
Det er virkelighedens rum udvidet med poesiens rum - fysisk og psykisk, hvor poesien kan forene historie, natur og fantasi.

Glas
I modsætningsforholdet mellem det bløde og formelige - sproget, og det hårde og stabile - glasset. Men også det modsatte - glasset som det sarte og skrøbelige, og sproget som det bestandige.
Det bløde forholder sig til det hårde. Lethed og tyngde balancerer hinanden.
At arbejde med bevægelse og rytme, det bevægelige og foranderlige, det er form og lys.
Ordenes transparens ophæver glassets transparens.

Sandblæst
Naturens - vindens og sandets aftryk på glas.
Skriftens mentale landskabsrum i sammenstilling med det fysiske rum.
Skrift som billede - billede som lys - lys som bevægelse.
Skrift som fysisk form.
At afsøge rummene med skriften.
Mødet mellem det ydre og det indre syn.

Efterfølgende tekst til sandblæst digt:
Dette er alle de på dansk forekommende navne for denne blomst:

BELLIS PERÉNNIS

Tusindfryd, Tusindskøn
Almindelig Tusindfryd
Vedvarende Tusindfryd
Lille Skovtusindfryd
Almindelig Tusindskøn

Tusindfrø, Tusinddyd
Tusinddød, Tusinddyr

Tusindpitte, Tusindpigge
Tusindfitte

Tusindpige, Tusindpibe
Tusindpind
Tusindfinger, Tusinddreng
Tusindblomme, Tusindurt

Gåseurt, Lille Gåseurt
Gåseblomme, Lille Gåseblomme
Gåseblomst, Gåseleger, Gåseøje
Hvidgås

Lammeleger, Lammeurt
Kamelblomst, Storkerose
Katteurt

Mælkeblomme, Smørurt
Græsblomst

Fugleknude
Pilleknude

Luk-om-Aftenen
Påskeblomst, Gadeblomme
Grøftekanter

Malisken, Marierose, Marieblomme
Markblomme, Majblomme