Noter til ensomhed
I 2007 startede jeg med at indsamle og brodere udsagn om ensomhed. Jeg skulle lave en soloudstilling på Kvindemuseet, og jeg satte mig med mit sybord og en tom stol og på min ryg stod der > noter til ensomhed < ude i byrummet. Min forestilling og håb var, at folk ville sætte sig ned og samtale om ensomhed. Og det gjorde de. Satte sig og talte, mange skyndte sig at sige, at de ikke selv var ensomme, og alligevel gik der sjældent længe, før de fortalte om deres egen ensomhed. Jeg lyttede og spurgte og endte med at finde et udsagn, som jeg så broderede på lommetørklæder.
Siden da har jeg performet > noter til ensomhed < mange steder. Og nu på Museet for Samtidskunst der skriver:
Placeret ved sit sybord og med broderi i hånden, undersøger Astrid Gjesings performance > noter til ensomhed < det ensomme som et fælles vilkår – et vi alle fødes ind i, lever med og må forsøge at forstå. I en tid, hvor mange fællesskaber er opløst, og hvor ansvaret for ensomhed oftest er overladt til den enkelte person, inviterer Gjesing til en fælles samtale om det ensomme, det personlige og det delte. Med lommetørklæder, tekst, nål og tråd er > noter til ensomhed < et værk der bliver ved med at tage nye former og sprog. Publikum er inviteret til at tage plads ved Gjesings bord og deltage i skabelsen af værket.
> noter til ensomhed < spørger om man kan tage ensomheden på sig, og hvad det implicerer. Ens eget andet? Den anden? En tro og/eller viljeshandling rettet mod andre? Medleven? At give og modtage? Sproget som forbinder? En mulighed for handling og udveksling. Er der i mennesket en længsel efter ensomheden og samtidig en længsel efter fællesskab, mennesker og liv? Handler det om ikke at bekæmpe ensomheden, men at samarbejde ensomhed og fællesskab, hvor de ikke er hinandens modsætning, men hinandens forudsætning?
Det er gratis at opleve performancen. Publikum er inviteret til at tage plads ved Astrid Gjesings bord og være med til skabelsen af værket. Har man mere lyst til at opleve værket som tilskuer, kan man også se blot på mens værket udfolder sig. Samtaler vil foregå på dansk, men alle uanset sprogkendskaber kan opleve værket.
Kaååråålines Vers
Udstillingen Kaååråålines Vers er Museet for Samtidskunst Roskildes efterårsudstilling som vises i Kurhuset, beliggende i det tidligere Sankt Hans Hospital, hvor kunstneren Karoline Ebbesen boede fra midten af 1880’erne og frem til sin død i 1936. Under sin lange indlæggelse producerede Ebbesen værker i tekstil, broderi, collage, tegning, tekst og udarbejdede sin egen font og alfabet. I udstillingen præsenteres Ebbesens værker sammen med nye større installationer af danske og internationale kunstnere, alle med direkte reference til Ebbesen.
“Men ensomheden forsvinder ikke, den skifter måske ansigt; og hvis den mister sit navn, mister vi også indsigt i et af de styrende vilkår i vores liv.”
Astrid Gjesing
